| Sendt: 01.Nov.09 kl. 10:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
Som bekendt holdt vi opstartsmøde om tøseklatring søndag d. 25. oktober. Nedenfor ses hvad vi blev enige om, og som vil komme til at danne rammen for træningen. Tanken er som tidligere, at vi laver et damehold for dem, som normalt ikke har en træner.
På mødet deltog: Charmaine, Kate, Bitten, Astrid, Katja og Susanne. Derudover havde Laura, Eva, Sanne og Michala på forhånd tilkendegivet, at de ønskede at være med. Efterfølgende har der indtil nu været fire tilmeldinger. På nuværende tidspunkt er vi altså omkring 14.
Vi mødes søndage kl. 12.30-14.30. Man er omklædt kl. 12.30.
Første træningsgang bliver søndag d. 8. november 2009.
Da der er julefrokost lørdag d. 12. december, rykker vi træningen fra søndag d. 13. december til lørdag d. 12. december. Tidspunktet er endnu ikke fastsat.
Af hensyn til kontinuiteten i træningen bliver der lukket for optag på holdet d. 15. november 2009. Dem, der er interesserede i at være med, skal derfor møde op eller give besked senest denne dato.
Charmaine holder styr på, hvem der er på holdet og står for at vedligeholde og rundsende adresselisten. Alle skal derfor kontakte Charmaine (charmaine800 (snabela) gmail.com) og oplyse navn, tlf. nr. samt e-mail.
Hvis man en søndag er forhindret i at komme, melder man fra ved at sende en e-mail til resten af holdet.
Vi blev på mødet enige om, at den står på ren træning i tidsrummet 12.30-14.30. Kaffen må drikkes bagefter.
Vi kombinerer træningen af boulder og reb, således at vi hver anden gang boulder og hver anden gang klatrer reb.
Der er ikke nogen fast træner på holdet. Susanne skriver til potentielle trænere og spørger, om de vil komme og undervise en eller flere gange. Derudover står vi selv for træningen, og man vil få mulighed at varetage en træningsgang alene eller sammen med en anden.
Deltagerne på holdet spænder over flere niveauer. Når vi træner vil vi derfor dele os ind i grupper, så man træner med dem, på sit eget niveau.
Derudover brainstormede vi på de områder, vi godt kunne tænke os at blive bedre til. Listen blev meget omfattende. Det er tanken, at listen kan bruges som udgangspunkt for dem, der står for en træningsgang – de kan med andre ord vælge emner fra listen og indarbejde dem i træningen.
Redigeret af Susanne den 01.Nov.09 kl. 10:08
__________________ Hvo intet vover...
|