November 2016PLØKS - Skovlunde Klatreklub
  
NYHEDSBREV
 

 
Nyt fra bestyrelsen
Vi afholdt møde hos Dennis tirsdag den 25. oktober - denne gang var trænerteamet for børne/ juniorholdet inviteret for at få en tættere dialog med bestyrelsen om status, initiativer, ventelister, træneruddannelse mv. på holdene.
Vi holdt et kort bestyrelsesmøde, da rigtigt mange ting er i gang, så der var mindre behov for nye initiativer. Emner:
  • Billeder på hjemmesiden af bestyrelse/trænere/koordinator/udvalg (mangler kun få)
  • Inititiativ vedr. nøglekort er på hold indtil byggeri og konkurrence er overstået
  • Møder med klatreforbundet om klubudvikling
  • Status og økonomi mht byggeaktiviteter: Boulder, café og varmeanlæg
  • Konkurrence: Arrangment med grebnedtagning/vask, rutebyg og selve konkurrencen
Spørgsmål ??? Alle fra bestyrelsen står til rådighed for uddybning af emner eller ønske om andet der bør behandles af bestyrelsen :-)
 
 
 
Julefrokost i PLØKS
Der er sat julefrokost i kalenderen lørdag den 17. december, men vi mangler nogen til at arrangere den! Vi skal nok hjælpe med formalia, men vi har brug for at der er nogen der melder sig til at arranger, købe ind og dække bord mm. Meld dig til bestyrelsen hvis det er en tjans for dig! Vi kan lokke med et "guld medlemskort" med de fordele det giver!
 
 
 
Total Rute Konkurrence
PLØKS - Skovlunde Klatreklub er igen i år vært for en Total Rute Konkurrence.

Konkurrencen er for alle, men ruternes sværhedsgrad sigter primært på bredden i dansk klatresport. Alle ruter skal føres. Der gives point for at nå zonen ca. halvvejs oppe samt for at nå toppen. Bedste fem ruter tæller i forhold til at komme i finalen.

Format
Totalrutekonkurrence med indledende klatring i fire kategorier (ca. 4.-7. grad) og en finale for de bedste damer og herrer.

Program
10-11 Registrering
11-16 Indledende runde med fire rute-kategorier
17-18 Finalerunde for de bedste herrer og damer
18-19 Præmieoverrækkelse

Antal deltagere
Max 50.

Pris
50,- kr. pr. deltager.

Forplejning
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke på selve dagen i vore café.

Tilmelding
På Dansk Klatreforbunds hjemmeside her.
 
 
 
Billig klatring i B&W
Når vi holder lukket for grebnedtagning i forbindelse med vores PLØKS totalkonkurrence fra den 28. oktober til den 13. november er der aftalt følgende rabat med B&W:

Vi har netop vedtaget i DBKK's bestyrelse, at øvrige københavnske klatreklubber kan købe 10-turskort i B&W til en reduceret pris på 799 kr (normalpris 899 kr). De nye priser er gældende fra i morgen 1. oktober.

Derudover kan vi tilbyde, at medlemmer af PLØKS i perioden lørdag den 29. oktober til søndag den 13. november kan købe dagskort til DBKK medlemspris på 95 kr. (normalpris 120 kr. efter 1. oktober).

Vi ser frem til at byde jer velkommen, mens jeres egen klub er lukket for klatring.
 
 
 
Begynder på klatretur til Bornholm
For et års tid siden besluttede min søster og jeg at vi ville lære at klatre på klipper, men da der jo er begrænsede muligheder for det i Danmark måtte vi hellere lære det på en ”kedelig” klatrevæg. Og så kunne vi drage ud senere tænkte vi. Så vi startede på et begynderkursus i PLØKS og blev grebet af det – sådan en væg er langt sjovere end man skulle tro! Men tanken om klipperne var der stadig. Så da Dennis og Iben arrangerede en klatretur til Bornholm sammen med klatrere fra andre klubber ville vi naturligvis med. Og herligt at Jens-Peter og Anne-Marie så lige arrangerede et inde-ude kursus for os inden.

Spændte mødte vi op i Skovlunde og drog mod klippeøen. Vi var 10 fra PLØKS og 50-60 stykker fra andre steder, så det var en stor flok. Selv PLØKS’erne kendte vi ikke særlig godt, men der var en utrolig god atmosfære, og de erfarne tog sig godt af os. Alt var meget velorganiseret, og efter en fælles velkomst startede vi ud på skolevæggen på nemme ruter.
Avs hvor var det svært! Det er utroligt så meget man kan ryste i benene selvom man kun står to meter over jorden… Men lige så stille fik vi sat reb op og det gik langsomt bedre og bedre. Dag to klatrede vi på lette ruter ved siden af de erfarne som så satte topreb for os. Det var en fornøjelse. Pludselig føltes det ikke helt så skræmmende. Og vi fik også gode instruktioner (og lettere venligt pres når vi var ved at give op), så vi kunne klare noget som var lidt sværere end vores eget niveau… Det var rart at føle hvor meget det hjalp når man bagefter skulle føre. For så havde man jo prøvet hvor lille en klippekant man faktisk kan holde sig fast i uden at falde ned.
Læs resten af Jettes beretning fra klubturen her...
 

 

 
Unsubscribe / Afmeld
Dette nyhedsbrev er sendt til #navn#, fordi du har en profil på www.ploeks.dk. Ønsker du ikke længere at modtage det, skal du logge på din profil og sætte hak i feltet "Ønsker ikke nyhedsbrev".
Spørgsmål angående dette nyhedbrev kan rettes til nyhedsbrev@ploeks.dk

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk