Avs hvor var det svært! Det er utroligt så meget man kan ryste i benene selvom man kun står to meter over jorden… Men lige så stille fik vi sat reb op og det gik langsomt bedre og bedre. Dag to klatrede vi på lette ruter ved siden af de erfarne som så satte topreb for os. Det var en fornøjelse. Pludselig føltes det ikke helt så skræmmende. Og vi fik også gode instruktioner (og lettere venligt pres når vi var ved at give op), så vi kunne klare noget som var lidt sværere end vores eget niveau… Det var rart at føle hvor meget det hjalp når man bagefter skulle føre. For så havde man jo prøvet hvor lille en klippekant man faktisk kan holde sig fast i uden at falde ned.

Læs resten af Jettes beretning fra klubturen her...