Januar 2017PLØKS - Skovlunde Klatreklub
  
NYHEDSBREV
 

 

Café byggeprojekt

Ombygningen af den gamle boulder til ny og indbydende café er nu næsten færdig. Kun udestår små detaljer, som vi forventer løst i nær fremtid. Meningen er at Café området skal skabe større samling og helhed da man nu er i nærheden af væggen både før og efter sin træning.

Stor tak skal lyde til alle der har hjulpet og brugt mange timer (blod, sved og tårer), for at får projektet gennemført.
 
 
 

Klub Konkurrence

Årets Totalrute klub konkurrence, blev gennemført med stor succes. Der blev klatret til armene (næsten) faldt af.

Til selve konkurrencen blev der bygget nye ruter af klubbens egne medlemmer og af en professionel rutebygger. I dagene efter konkurrencen blev der afholdt et rutebygger kursus, som foruden af inspirere nye til at bygge ruter også fyldte de sidste tomme linjer på væggen med ruter.

Alt dette betyder at vi foruden at have en fed dag med klatring til konkurrencen, nu også har en hel væg med nye og indbydende ruter.
 
 
 

Young Guns

Der er desuden blevet afholdt Young Guns junior konkurrence. Men mere ved vi ikke! Så det her skal være en opfordring til alle jer der arrangerede eller deltog, til at skrive en lille tekst som vi kan smide på hjemmesiden så hele klubben kan se hvad juniorholdet går og laver af fede ting!

 
 
 

Varme i hallen

Efter 25 år med ingen varme eller en interimistisk el-varmeblæser, har vi nu endelig fået et mere permanent varmesystem i hallen. Slut med 10°C og kolde fingre!

Vi mangler lige den sidste justering/ indregulering, men så skulle det også passe sig selv og sikre en jævn og ensartet temperatur hele vinteren.

 
 
 

Ny ”Web Shop Bestyrer” søges

I løbet af sæsonen er vores nye online Webshop kommet fornuftigt ”i luften” og al teknikken virker efter hensigten.

Vi søger nu en frivillig ”shop bestyrer” der vil stå for driften af den. Er du interesseret i at gøre en indsats for din klub, så tag en snak med Dennis (kontaktoplysninger på hjemmesiden). Du behøver ikke er komme regelmæssigt i klubben og arbejdsomfanget er ca. 1 time om måneden. Du vil blive belønnet med et guld medlemskort og de fordele der følger med det!

 
 
 

Kaffe koordinator søges

Klubben søger en person der vil ”kaste sin kærlighed” på kaffemaskinen. Sørger for indkøb af kaffe og at maskinen holdes i ”form”. Maskinen er godt indkørt og der er systemer for drift og vedligeholdelse. Det er en fordel hvis du har din gang i klubben ugentligt, men så kan opgaven også løses på 10 minutter om ugen + ½ time hver anden måned. Er du interesseret så tag en snak med Dennis (kontaktoplysninger på hjemmesiden). Du vil blive belønnet med et guld medlemskort og de fordele der følger med det!

 
 
 

 
Unsubscribe / Afmeld
Dette nyhedsbrev er sendt til #navn#, fordi du har en profil på www.ploeks.dk. Ønsker du ikke længere at modtage det, skal du logge på din profil og sætte hak i feltet "Ønsker ikke nyhedsbrev".
Spørgsmål angående dette nyhedbrev kan rettes til nyhedsbrev@ploeks.dk

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk