Tirsdag den 23. maj 2017 har der været en faldulykke i PLØKS som bestyrelsen og sikkerhedsudvalget er blevet gjort opmærksomme på. Alt blev håndteret korrekt og klatreren har det godt.

Sikkerhedsudvalget har modtaget nedenstående beskrivelse fra vægvagten og desuden været i kontakt med klatreren og vidner til uheldet og har på baggrund heraf konkluderet at det var et hendeligt uheld som ikke umiddelbart giver anledning til ændringer af regler og procedure.

Alt blev håndteret korrekt og professionelt og der skal lyde en tak til alle involverede medlemmer og især vægvagten for hurtig og korrekt indsats.


Hændelsesforløb:

Klatreren førte den hvide rute på endevægen “Det store overhæng".

Der ligger en blå madras på gulvet, under ruten.

Klatreren klipper rebet ind i de første to ekspressslynger (grønne cirkler på vedh. billede) og fortsætter klatringen mod den 3. ekspresslynge, men når ikke at klippe rebet ind i den. I en dynamisk klatrebevægelse mod det store hvide greb til venstre (rød cirkel på vedh. billede), smutter foden og klatreren falder.

Sikringsmanden når at låse rebet med sin rebbremse, så klatreren ikke rammer madrassen. Men da klatreren falder ned på venstre side af sidste klippede slynge og rebet nu strammer, starter en pendul-bevægelse mod højre.

Desværre har klatreren samtidigt strukket armen ud mod madrassen, som en refleks på at han muligvis ville ramme denne. Det resulterer i at hånden rammer madrassen, samtidig med at pendul-bevægelsen trækker resten af armen mod højre.

Alle der var tilstede i hallen, var meget hjælpsomme. Klatreren blev liggende på madrassen og fik en ispose på armen. Han var konstant ved bevidsthed, trods smerter.

Vægvagten ringede til alarmcentralen og bad om at få en ambulance ud. Den kom 10-15 minutter senere. Klatreren fik noget smertestillende og blev kørt til Herlev Hospital.

På hospitalet blev det konstateret at albuen var gået af led. Dagen efter melder klatreren at han efter omstændighederne har det godt.
 
Offenliggjort med klatrerens  samtykke.
 
Spørgsmål angående ovenstående kan rettes til sikkerhedsudvalget (dennis@ploeks.dk / henrik@ploeks.dk) eller klubbens formand (per@ploeks.dk).
 
 

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk