I starten af sommerferien var vi, Rasmus Emil og Anne Karina, med på NYC (Nordic youth camp), der dette år gik til Island. Dette er et arrangement med klatrere fra hele norden, der hvert år skiftes til at lægge land til en klippetur sammen.

Turen startede med en 6 timers lang bustur, fra Reykjavik til Hnappavellir, gennem det Islandske landskab. Vi havde teltlejr for foden af klipperne, under de mest optimale forhold taget beliggenheden i betragtning.

Klippen var basalt, og klatre stilen, hvis man skulle sammenligne den med noget, mindede om den klatring man kan finde i Sverige, selvom de der har granit.

Ruterne var korte, og ofte bestående af en eller to hårde crux der lagde graden, hvilket hurtigt ledte os til boulderingen, som viste sig at være “overdrevet-fucking-nice”! Vi åbnede til og med vores eget problem som vi navngav “Alovera”.

Hvis man er til lange jævne ruter, er Island måske ikke stedet at tage hen, hvis man derimod foretrækker at lægge tid og arbejde i enkelte bevægelser eller passager, vil man finde stor glæde på de Islandske klipper. Det gjorde vi, og hvis ikke det havde været for den krævende og dyrer transport, havde vi med stor glæde besøgt stedet igen.

At kombinere klatringen med en vandretur i den Islandske natur, er noget vi varmt kan anbefale, og er meget glade for at have oplevet.

Tusind tak til Forbundet og PLØKS for støtten, og for at gøre denne tur mulig! Og tak til de Islandske arrangører for et yderst vellykket arrangement, med god mad, og til Janjan for at tage posten som turleder!
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk