Uformel klubtur til Kullen med PLØKS den 1.-3. juni 2018.
 
Der er umiddelbart ingen klippe instruktører med på denne tur (med mindre nogen melder sig!), så derfor skal man i en vis grad være selvkørende på klipper. Dog er vi flere med lang erfaring på klipper, på Kullen og med topreb. Vi øser gerne ud af erfaringerne og hjælper så alle skulle kunne få en god oplevelse - også selv om man ikke har været på Kullen før.
 
Er man i tvivl, er man velkommen til at kontakte os før tilmelding. Vi elsker Kullen og vil meget gerne dele vores begejstring!
 
Kullen er ikke boltet, så man skal selv sætte sikringer. Enten ved at føre eller ved topreb. Men har man ikke mod på det, kan man helt sikkert få en tur sammen med nogle af de andre mere erfarne.
 
Annette og Dennis tager afsted fredag kl. 18 og regner med at tage hjem søndag så vi er hjemme omkring kl. 19. Men det er helt op til den enkelte hvor lang turen skal være. Man kan sagtens støde til senere eller tage tidligere hjem. Vi synes bare at lejrlivet ved hytten er en bonus!
 
Vi overnatter i Bjergklubbens hytte 10 km. fra Kullen ved Skæret. Her er der shelters og mulighed for at sætte telte op. Der er vand og toilet på grunden. Og ikke mindst en hyggelig bålplads med plads til røverhistorierne - der er sikkert andre klatrere end os.
 
Man skal derfor ud over klatreudstyr huske lejrudstyr (overnatning, madlavning osv.). Der er rig mulighed for at bade i havet, så er man til en dukkert er badetøj en god idé. Husk klatrehjelm! Vi hjælper gerne med udstyr i den udstrækning vi kan. Der er ikke mulighed for indkøb lige i nærheden så alt mad skal medbringes.
 
Det koster ikke noget at tage med og man skal selv arrangere transport. Men vi opfordrer alle til at melde sig til på hjemmesiden så vi kan få et overblik. Brug kommentarfeltet til at skrive hvornår I tænker at være med, om I har pladser i bilen eller i mangler et lift, om der er udstyr I mangler osv. Der ud over prøver vi at koordinere på Facebook. Afhængig af stemningen kan vi prøve at koordinere fælles mad, hvis det passer ind.
 
Mange hilsner
Annette & Dennis
 
Dennis Waldemar, dennis@ploeks.dk, 28156488.
Annette Vilen, Facebook, annette@ploeks.dk, 40169771.
 
  
  

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk