Klubtur til Bornholm
 

Tag med til Bornholm og prøv at klatre på klippe på boltede ruter, og evt. også at klatre traditionelt på egne sikringer… Turen er for alle der selv kan sikre. Klubben betaler overnatning på Egeløkke naturlejrplads!

Sideløbende med Dansk Bjergklub arrangerer vi denne tur til Bornholms klipper. Der vil derfor være sammenfald i programmet og mulighed for at møde andre klatrere :-)

Dato
Lørdag den 15. til søndag den 16. september 2018.

Program
  • Turlederne vil være på Egeløkke Naturlejrplads fra fredag aften kl. ca. 22, og kan introducere til Egeløkke Naturlejrplads, indkøbsmuligheder i Allinge mv.
  • Lørdag kl. 9:00 er der morgenmøde på Egeløkke Naturlejrplads og derefter vil vi introducere til klatring i Moseløkken Stenbrud.
  • Om aftenen vil der være hygge om bålet på lejrpladsen.
  • Søndag er der mulighed for mere klatring på bolte i stenbruddet, eller måske eventyr til de naturlige klipper rundt om på øen med mulighed for at klatre traditionelt på egne sikringer (eller være 2. mand efter nogle af de mere erfarne).
  • Vi forlader øen søndag kl. ca. 18.

Målgruppe
Alle der selv kan sikre er velkomne. Kan du ikke selv føre har du mulighed for at klatre på topreb sammen med de mere erfarne. Kan du selv føre skal du bare opdateres på hvordan man laver ”fransk ombinding” i toppen af ruterne, da man ikke bare kan klippe ind i en fast karabin. Se kursus mulighed længere nede. Er du selv erfaren på klipperne giver du den bare gas!

Klatring
Sportsklatring, Moseløkken Stenbrud, Allinge. http://rockclimbing.dk/wiki/index.php/Moseløkken_Stenbrud
Der er over 100 boltede ruter i alle sværhedsgrader i stenbruddet! Fra de helt korte til lange to-rebs længder.
Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med traditionel klatring (egne sikringer), men det kræver særlige færdigheder. Der vil være mulighed for at få beta til nogle af de gode steder.
App: Klatring Bornholm.

Tilmelding
Alle har naturligvis mulighed for selv at dukke op og være med, men tilmelder man sig gennem PLØKS på hjemmesiden betaler klubben overnatning på Egeløkke Naturlejrplads!
 
Transport
Vi opfordrer til at deltagerne koordinerer samkørsel for at holde prisen nede for alle. Skriv evt. sammen på Facebook. Der er oprettet en begivenhed.

Overnatning
Egeløkke Naturlejrplads, Allinge http://www.egelokke.dk/naturlejrplads/

Kursus - ”fra inde til ude”
”Fra inde til ude” er en miniudgave af sportsklatrekurset, som foregår på klatrevæggen og kun omhandler de vigtigste detaljer, som du bør vide, inden du drager afsted på egen hånd. Du skal have rutine i ”Kursus 2” eller tilsvarende for at deltage. Find kurset på hjemmesiden under "TILMELDING".

Hjelme
På klipperne (i særdeleshed i stenbrud) klatrer vi med hjelme. Mangler du en hjelm er der mulighed for at låne en. Angiv det i kommentarfelt ved tilmelding.

Turleder
Annette Vilen, 40169771, annette@ploeks.dk
 
 
 

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk