Covid-19 retningslinjer


Opdateret den 09-05-2021.

Vores normale klatreaktivitet ses som "selvorganiseret idræt" og er derfor underlangt et afstandskrav (kvadratmeter) og ikke et "forsamlings antal". Men ved kurser, hold og arrangementer er det antal der er gældende. Vi må således heller ikke "samles i en gruppe" i større antal end forsamlingsloftet tillader.

Selv om der kun må være 30 personer i PLØKS lokaler, har vi valgt ikke at indføre "booking" indtil videre. Vi afventer og ser om det bliver nødvendigt. Derfor kan du risikere at skulle vente, klatre udenfor eller helt gå igen, hvis der er allerede er 30 personer i lokalerne.

Skal man benytte klubbens indendørs lokaler skal man være i besidelse af et gyldigt Corona-pas. 

Afstandskrav/ antal personer
Der må højest være 30 personer i PLØKS lokaler af gangen.

Corona-pas
Alle personer (mellem 18 og 70 år) skal straks ved ankomsten opsøge vægvagten og fremvise Corona-pas. Kan man ikke fremvise gyldigt Corona-pas kan man ikke opholdes sig i PLØKS lokaler. Det er det enkelte medlems ansvar at opsøge vægvagten.

Udendørsvægen
Udendørsvægen tæller ikke med i området, der er begrænset til 30 personer, og er alene reguleret af det udendørs forsamlingsforbud og sund fornuft for god og hensynsfuld afstand. Desuden skal der naturligvis sprittes hænder efter hver rute.


Retningslinjer

  • Blive hjemme, hvis du har symptomer som hoste, ondt i halsen eller har feber.
  • Mundbind skal bæres fra man kommer ind i klubben til man har klædt om og kan begynder at klatre. Mundbind behøves ikke under klatring og ved skift mellem ruter.
  • Vaske hænder med vand og sæbe ved ankomst.
  • Overholde maksimumantallet for forsamlinger. Er der for mange må du gå igen!
  • Vaske hænder eller bruge håndsprit straks efter hvert forsøg på en rute eller et problem.
  • Holde to meters afstand til andre, når der klatres eller udøves anden fysisk aktivitet.
  • Undgår at være flere i "trænge" områder som café og boulder, end at I kan holde den fornødne afstand.
  • Varm så vidt muligt op uden for.
  • Det er ikke muligt at "gæsteklatre" i klubben (personlige gæster ifølge med et medlem er undtaget), da vi prioriterer vores egne medlemmer.

Vægvagternes ekstraopgaver (+ trænerne)
  1. Sikre at alle personer i PLØKS lokaler har gyldigt Corona-pas, ved at kontrollere det når de henvender sig ved ankomst - eller snarest muligt. Det er det enkelte medlems ansvar at opsøge vægvagten.
  2. Kontaktpunkter tørres af med varmt vand og sæbe to gange i løbet af åbningstiden (ved opstart og midtvejs). Der er spand, rengøringsmiddel, klude og moppe sat frem i cafeen og ekstra i skufferne. Den samme klud kan godt bruges hele aftenen, men lægges derefter til vask under vasken.
    Kontaktpunkter er:
    • Bouldermaddresser
    • Dørhåndtag (både ude og inde)
    • Vandhaner
    • Kaffeautomat
    • Skabshåndtag
  3. Yderdøren skal så vidt muligt holdes åben så der sikres god udluftning. Hold ventilationen tændt (må ikke sættes til rescirkulation!)
  4. Fylde håndsprit i dispenserne (der står ekstra oven på caféskabene). Hver opmærksom på at der er to slags.
  5. Sørge for at der er håndsæbe ved vasken (der står ekstra oven på caféskabene).
  6. Sørge for at der er køkkenrulle til at tørre hænder i (der står ekstra oven på caféskabene).
  7. Skraldespanden skal tømmes hver dag.
  8. Sørge for at der ikke er flere i hallen end det tilladte antal.
  9. Melde mangel på rengøringsudstyr til koekken@ploeks.dk. Gerne før det sidste er taget...

PLØKS indsats mod COVID-19
  • Bestyrelsen har udarbejdet et sæt retningslinjer for at undgå spredning af covid-19 (det er dem du er ved at læse).
  • Vægvagterne er instrueret i Covid-19 begrænsende tiltag (se her over).
  • Der stilles håndsprit, sæbe og håndtørrepapir til rådighed.
  • Trænere er instrueret i at varetage de samme opgaver som vægvagter i forhold til at undgå smidtespredning og i særlig grad være opmærksomme på at hjælpe børn og unge med at overholde retningslinjerne.
  • Bestyrelsen har udpeget en ansvarlig for indsatsen for at undgå spredning af Covid-19 i PLØKS: Formand, Per Thellersen, formand@ploeks.dk
 

  

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk