Se denne e-mail i din browser


  
November 2020PLØKS - Skovlunde Klatreklub
  
NYHEDSBREV
 

 
Klubben åbner igen

Efter grebvask, hvor alle greb har været nede og er blevet vasket, er der blevet bygget ruter, gjort hovedrent, ryddet op og endda støvsuget på bagsiden af vægen! Klubben er nu helt klar til at åbne igen søndag den 22. november 2020 klokken 12!

Der er blevet bygget rekord mange ruter! Hele 57 nye ruter venter på at blive klatret. Der er naturligvis alle sværhedsgrader fra 4C til 8A!

1.000 tak til alle rutebyggerne der har knoklet hårdt. Husk at sige "tak" og rose dem, hvis du har klatret en af deres gode ruter. Der er ikke noget så motiverende, for at bygge flere nye ruter, som lidt påskyndelse :-)


 
 
 
Den udendørs væg kan også bruges om aftenen

Der er 19 ruter på den nye udendørs væg som stadig kan klatres, selv om det bliver tidligt mørkt. Der er flot lys på, som tænder sammen med lyset i tårnet. 

Er det for koldt? Så skal du bare klatre noget hårdere ;-) Juniorholdet klatrede i to timer på vægen i mandags! Så bare kom i gang...


 
 
 
Rutekonkurrence for PLØKS medlemmer

Da vi i 2020 ikke har mulighed for at afvikle PLØKS Open som normalt, har vi besluttet os for at diske op med en alternativ konkurrence for vores medlemmer. I skal da ikke snydes for vores årlige konkurrence.

Alle kan være med, uanset niveau og tilmelding er ikke nødvendig.

Format & Regler
  • Konkurrencen er kun for medlemmer af PLØKS.
  • Konkurrencen løber over ca. 2 måneder (december 2020 og januar 2021).
  • Konkurrencen starter søndag den 22. november, når PLØKS åbner igen.
  • Søndag den 31. januar er sidste chance for at lukke ruter.
  • Du fører selv justits med og opbevarer dit eget scorekort. Scorekort findes i køkkenet.
  • Rutebyggere må godt selv være med i konkurrencen.
  • Hvis du har bygget en rute, kan du ikke selv klatre den som "Lead 1. Go".
  • Det samlede antal af point som man har optjent tæller med i resultatet. Så der er ikke et max. antal ruter, som tæller med. Alle ruter man har klatret, tæller.
  • Alle ruter kan klatres. Også nye ruter, der bliver bygget efter konkurrencestart.

Læs mere på ploeks.dk
 
 
 
De nye ruter

Som nævnt er der bygget hele 57 nye ruter! Her kan du se hvordan de fordeler sig på sværhedsgrader.


 
 
 
Covid-19 retningslinjer

Husk stadig at hjælpe hinanden med at overhold vores Covid-19 retningslinjer. Der er ikke lavet nogle ændringer, men det er stadig vigtigt at vi passer på og gør os umage med at holde retningslinjerne, så vi kan blive ved med at holde åbent.

De gældende retningslinjer kan altid læses på ploeks.dk
 
 
 

 
Unsubscribe / Afmeld
Dette nyhedsbrev er sendt til #navn#, fordi du har en profil på www.ploeks.dk. Ønsker du ikke længere at modtage det, skal du logge på din profil og sætte hak i feltet "Ønsker ikke nyhedsbrev".
Spørgsmål angående dette nyhedbrev kan rettes til nyhedsbrev@ploeks.dk

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk