Oktober 2020PLØKS - Skovlunde Klatreklub
  
NYHEDSBREV
 

 
Nye Covid-19 retningslinjer - igen

Retningslinjerne i forhold til Covid-19 er blevet præciseret. Man behøver ikke længere at booke tid, men skal alligevel holde sig adskilt (ikke samles i grupper) og bruge mundbind indtil man er "omklædt" og klar til klatring.

Der må højest være 30 personer i PLØKS lokaler af gangen.

Vores normale klatreaktivitet ses som "individuel aktivitet" og er derfor underlangt et afstandskrav (kvadratmeter) og ikke et "forsamlings antal". Men ved kurser, hold og arrangementer er det antal der er gældende.

  • Mundbind skal bæres fra man kommer ind i klubben til man har klædt om og kan begynder at klatre. Mundbind behøves ikke under klatring og ved skift mellem ruter.
  • Overholde maksimumantallet for forsamlinger. Er der for mange må du gå igen!
  • Vaske hænder eller bruge håndsprit straks efter hvert forsøg på en rute eller et problem.
  • Undgår at være flere i "trænge" områder som café og boulder, end at I kan holde den fornødne afstand.
  • Ved arrangementer, kurser og "hold" er det instruktørens (eller anden ansvarlig) ansvar at arrangementet holder sig i en bestemt "zone" og at dette tydeligt markeres over for deltagerne og øvrige klatre i hallen.
  • Det er IKKE muligt at "gæsteklatre" i klubben (personlige gæster ifølge med et medlem er undtaget), da vi prioriterer vores egne medlemmer.
Læse alle retningslinjerne og hold dig orienteret om de sidste nye tiltag på ploeks.dk
 
 
 
Grebnedtagning og vask

Klubben har brug for din hjælp! Klatreruter kommer ikke af sig selv...

Vi vil gennemføre grebnedtagning og grebvask som planlagt. Denne årlige arbejdsweekend er nødvendig for at vi kan vedligeholde vores væg og ikke mindst få nye ruter at klatre på!

Vi har brug for mange hjælpende hænder for at det kan lade sig gøre! Vi skal nok sørge for at dele klubben op i "zoner" så vi kan overholde alle Covid-19 retningslinjer.

Alle greb skal skrues ned af vægen og derefter vaskes for til slut at blive sorteret. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at hjælpe. Gå-på-mod er nok! Har du egen sele, reb og KLATREHJELM må du gerne medbringe det. 

Vi giver mad og drikke undervejs. 

Du behøver ikke at kunne være med hele weekenden - lidt hjælp kan også bruges. Bare kom:

Fredag den 6. november kl. 15-22
Lørdag den 7. november kl. 10-17

Søndag den 8. november kl. 10-17 (reservedag til hvis vi ikke bliver færdige)

Har du spørgsmål skriver du til dennis@ploeks.dk


 
 
 
Rangliste turnering

I år kan vi jo desværre ikke afholde PLØKS OPEN som vi plejer, men vi arbejder på et nyt koncept med arbejdstitlen "PLØKS rangliste turnering". Det bliver en "konkurrence" som løber over flere uger i den normale åbningstid.

Konceptet er ikke færdigudviklet endnu, men I vil høre mere når vi er klar...
 
 
 
Rutebygning

Alle rutebyggere kan godt holde øje med mailboksen, for der kommer snart en "invitation" til den årlige store rutebygning :-)
 
 
 

 
Unsubscribe / Afmeld
Dette nyhedsbrev er sendt til #navn#, fordi du har en profil på www.ploeks.dk. Ønsker du ikke længere at modtage det, skal du logge på din profil og sætte hak i feltet "Ønsker ikke nyhedsbrev".
Spørgsmål angående dette nyhedbrev kan rettes til nyhedsbrev@ploeks.dk

Du finder os her

PLØKS - Skovlunde klatreklub
Lundebjerggårdsvej 7
2740 Skovlunde info@ploeks.dk Se på Google Maps
PLØKS - Skovlunde Klatreklub - Skovlundehallen - Lundebjerggårdsvej 7 - 2740 Skovlunde - info@ploeks.dk